7 ting at tjekke, når du køber brugte lp’er

Annonce – sponsoreret indhold.

Når du skal købe brugte lp’er, handler det i bund og grund om fem ting: pladens overflade, om den er plan, coverets tilstand, sælgerens stand-gradering og hvad du får lov at sende tilbage, hvis den ikke holder. Har du lige fået ny pladespiller eller et nyt anlæg, kan du hurtigt bygge en samling for få penge. Men en plade i dårlig stand kan få selv et godt anlæg til at lyde skrabet, så det er værd at lære at vurdere dem.

Sådan lykkes du med at købe brugte lp’er til et nyt anlæg

Et nyt anlæg giver hurtigt lyst til at høre alt det, man ikke har hørt på vinyl endnu. Nye plader er dyre, og mange af de gode titler er alligevel udgået. Derfor er det naturligt at starte med brugte lp’er, hvor man kan tage chancer på kunstnere, man ellers ikke ville have købt. Hos en specialiseret forhandler står hver plade med stand, land, årstal og katalognummer. Det gør det langt lettere at sammenligne end på en tilfældig kassebod.

Standen afgør, hvor meget du får ud af anlægget. En ren, plan plade lader højttalere og pickup vise, hvad de kan: rum, dynamik og detaljer i bunden. En slidt plade dækker det til med støj og ujævnheder. Den samme plade kan derfor lyde forskelligt, alt efter hvor godt den er passet. Tjeklisten nedenfor hjælper dig med at skelne.

Stand, nål og pladespiller hænger sammen

Før du går i gang, er det nyttigt at vide, at pladens stand og dit udstyr påvirker hinanden i begge retninger.

• Nålen følger rillen: Den skal følge de mikroskopiske bevægelser i rillen. Er rillen slidt eller fyldt med støv, opfanger nålen det som knas og knitren.
• Slidt nål skader plader: En nål, der er kørt for længe, tracker dårligere og slider på rillevæggene. Det gælder især på de inderste numre, hvor rillerne er trangest. Kommer en “dårlig” plade fra dit eget udstyr, skal du tjekke nålen, før du dømmer pladen.
• Indstillingen betyder noget: Forkert nåletryk eller dårligt justeret tonearm kan give forvrængning og hop. Det kan ligne en skadet plade, selv om den ikke er det.
• Et godt anlæg afslører mere: Jo bedre højttalere og pickup, jo tydeligere hører du ridser og slid. Det er ikke en grund til at købe dårligere plader, men til at være lidt mere kræsen.

Har du en plade i sikkert god stand derhjemme, så brug den som reference. Lyder den fin, og en ny brugt plade knitrer, ligger problemet i pladen og ikke i anlægget.

De 7 ting, du skal tjekke, før du køber

1. Pladens overflade og ridser. Hold pladen skråt mod et lys, og drej den langsomt. Hårfine ridser, der kun fanger lyset, er sjældent et problem. Ridser, du kan mærke med en fingernegl, kan give et tydeligt klik eller et hop, der gentages for hver omdrejning. Se også efter fedtfingre, tørre limrester og mærker fra gammel opbevaring. Kig på begge sider og især på ydersiden, hvor nålen sættes i, og på de inderste rillekanter.
2. Forskellen på ridser og knitren. De to ting forveksles ofte. Knitren er fin, jævn støj, der ofte kommer af støv, snavs eller statisk elektricitet. Den kan nogle gange forbedres ved rengøring med børste og vådrensning. En ridse er en fysisk skade i rillen og forsvinder ikke. Nogle plader ser pæne ud og knitrer alligevel, fordi rillerne er slidt af tidligere afspilning med dårlig nål. En ridse, der kun ses, er sjældent et problem. En ridse, du kan mærke, høres næsten altid.
3. Vridning og skævhed. Hold pladen i vandret højde, og kig langs kanten. En let bølge er ikke ualmindelig på ældre plader, og mange pladespillere kan godt følge den. Er pladen derimod tydeligt skålformet eller bølget, bevæger tonearmen sig kraftigt op og ned. Det kan give ujævn lyd og i værste fald forvrænget bas og hop. Vurderer du pladen online, så spørg sælgeren direkte, om den er plan. Beskrivelsen siger det ikke altid.
4. Coveret og indercoveret. Coveret fortæller ofte, hvordan pladen har været opbevaret. Ringslid, flossede kanter og flænger i falsen siger noget om, hvor meget pladen har været brugt. Fugtskader og lugt kan være tegn på dårlig opbevaring, der også har påvirket pladen. Indercoveret er vigtigt: Et originalt papirindercover kan have ridset pladen, hver gang den er taget ud. Et rent plastikindercover er ofte skånsommere. På vinylmusix.com ser du forkortelser som “OIS” (originalt indercover) og “Gatefold” i titlerne, så du kan se, om pladen kommer med det, den oprindeligt blev solgt med.
5. Stand-graderinger som NM og VG+. De fleste sælgere bruger en skala, hvor NM (Near Mint) er næsten som ny, VG+ (Very Good Plus) er pæn med let slid, og VG (Very Good) er tydeligt spillet, men stadig lyttelig. Rangen under VG kræver typisk, at man elsker titlen. Mange skriver to grader, fx “VG+/VG”. Ofte er det plade først og cover bagefter, men tjek, hvordan sælgeren forklarer sin notation. Skalaen er en fortolkning og ikke en fast standard. Én sælgers VG+ kan være en anden sælgers VG, så brug graderingen som en indikator og ikke som en garanti.
6. Hvilken udgave eller pressing du får. To plader med samme titel kan lyde forskelligt. Se efter land (fx EUR, Germany, UK eller Scandinavia), om det er en genudgivelse (RE), og hvad katalognummeret er. Tilføjelser som “Misprint” i en titel fortæller, at der er en trykfejl, der kan være interessant for samlere, men ikke nødvendigvis har noget med lyden at gøre. En original pressing er ikke altid bedre end en genudgivelse. Beskrivelsen af udgaven hjælper dig med at finde den, du leder efter, og undgå at købe den samme plade to gange ved en fejl.
7. Billeder, beskrivelse og returret hos sælger. Online er billederne din eneste mulighed for at “kigge” på pladen. Se efter, at sælgeren viser det faktiske eksemplar og ikke et stockfoto. Beskrivelsen bør nævne både plade- og coverstand samt eventuelle fejl, som hop eller lugt. Tjek returvilkårene, før du lægger i kurven. Køber du hos en erhvervsdrivende på nettet, gælder der som udgangspunkt regler om fortrydelsesret og reklamation, men detaljerne afhænger af situationen. Forbrugerrådet Tænk har overblik over forbrugerrettigheder ved nethandel, og er du i tvivl, kan du kontakte dem eller sælgeren, før du køber.

Hvornår lidt støj er acceptabelt

Ikke alle plader skal være fejlfrie. Ældre plader har ofte lidt knitren, især i de stille passager, og det er helt normalt, hvis udgivelsen er flere årtier gammel. Hvis musikken fylder det hele ud, når den spiller, vil mange ikke lægge mærke til svag baggrundsstøj. Det gælder især sjældne titler, hvor et eksemplar i perfekt stand enten ikke findes eller koster langt mere end det, du er villig til at betale.

Støj, der er jævn og lav, er acceptabel. Støj, der springer, klikker eller gentager sig i et fast mønster, er en fejl. På ældre plader er det altså især hop og tydelige klik, du skal holde øje med. Prisen er også et værktøj: Er pladen billig, og standen er VG, kan lidt slid være et rimeligt kompromis. Koster den derimod mere, skal standen følge med.

Kort tjekliste til butikken og nettet

Print den ikke ud, men husk den, når du står med en plade i hånden eller sidder foran en produktside:

• Hold pladen mod lyset og kig efter ridser, der kan mærkes.
• Kig langs kanten og se, om pladen er plan.
• Tjek cover, falser og indercover for slid, fugt og lugt.
• Læs begge grader (plade og cover), og se, hvordan sælgeren forklarer dem.
• Find land, årstal, katalognummer og eventuelt “RE” eller “OIS” i titlen.
• Se på billederne: Er det det rigtige eksemplar, og er der nævnt fejl?
• Tjek returret og vilkår, før du betaler.
• Spørg dig selv, om prisen passer til standen og til, hvor sjælden titlen er.

I butikken kan du sjældent høre pladen, men du kan føle, kigge og spørge. Online er det omvendt: Du kan læse og sammenligne, men må stole på sælgerens beskrivelse. Derfor er sælgerens troværdighed og returvilkår vigtigere på nettet.

Typiske fejl, når man begynder

Den mest almindelige fejl er at gå efter pris alene. En billig plade i dårlig stand ender ofte i hylden, fordi den er for irriterende at lytte til. Næsten lige så almindeligt er at dømme pladen for hårdt uden at have tjekket nålen og rengøringen først. Mange begyndere køber også uden at læse udgaveoplysningerne og ender med dubletter eller en genpressing, når de ledte efter en bestemt udgave. Nogle springer coverets stand over, selv om det fortæller meget om pladens historie. Endelig tror mange, at en stand-gradering er en objektiv sandhed. Brug den som udgangspunkt, spørg sælgeren, hvis noget er uklart, og start gerne med plader i en stand, du kan stå inde for. Så får dit anlæg lov til at vise, hvad det kan.